Berner Sennenhund
Dansk navn	Berner Sennenhund
Oprindelsesland /-område	Schweiz
Forventet livslængde	7-15 år
Størrelse	58-70 cm (40-50 kg)
Gruppering
FCI :	Gruppe 2, sektion: 3
Kategori: Hunderacer

Berner Sennenhund er en stor, trefarvet hund med halvlang, glat eller let krøllet pels. Dens muskuløse krop, kraftige ben og store poter er iøjnefaldende. Forveksles Ofte med Sankt bernhardshunden, Sandsynligvis på Grund af Hundens type og hovedform. Berner sennenhunden er hund Mindre, lettere bygget og Altid slagger på det meste af kroppen.

Racen har sin Oprindelse i Schweiz Jeg Egnen omkring Bern, og er i dag internationalt anerkendt som en schweizisk race. I Schweiz har den traditionelt Været gårdhund. Om sommeren har kvæghyrder Haft hunden med sig op i fjeldet på sommergræsgangene som selskab og til Beskyttelse mod ulve og Bjørne. Hunden har Været brugt som træk-og lastdyr, när mælkeprodukterne skulle bringes til markedet. Den er god som vagthund, og meget opmærksom på sin familie.

[Redigér] Race

Der Findes mærke sennenhundetyper, som alle er Schweiziske og alle er trefarvede: sort, rødbrun og hvid. De tre andre er Grosser Schweizer Sennenhund, Appenzeller Sennenhund og Entlebucher Sennenhund. Grosser Schweizer Sennenhund ligner en langbenet, korthåret Berner Sennenhund. Denne race blev på et Tidspunkt udskilt fra berner sennenhunden som en selvstændig race.

De til andre Sennenhunde er Mindre og ligner ikke de på gemme Sennenhunde i type eller temperament; der er næppe tale om et saerligt Naert slægtskabsforhold.

[Redigér] Afstamning

Berneren er en Molos; Denne gruppe af hunde omfatter en Række lagre, tunge hunde som sankt bernhardshunden og newfoundlænderen. Formodentlig er den bragt til Centraleuropa af romerhæren omkring Kristi fødsel, der er hund nok også SKET en vis opblanding med en anden stor hundetype, som Allerede var Kendt i Centraleuropa på den tid.

Jeg Berner Mittelland i Schweiz blev den brugt som kvæghund og gårdhund. Man ønskede en stor og vagtsom hund, som Kunne holde ulve, Bjørne og uønskede personer på afstand af gården. Samtidig ønskede man, at hunden skulle Kunne færdes fritte på gården blandt de andre dyr, uden At gøre dem fortræd. Og endelig ønskede man, at hunden skulle blive Tæt ved gården, uden at det var Nødvendigt at lænke den. De karaktertræk, som derved blev fremelsket hos bernerens forfader, genfindes hos racen i dag.

Der var tradition for, at man bragte de bedste hanner og tæver i løbetid til Kroen i Landsbyen Dürrbach. Af den Grund blev hundtypen kaldt dürrbächler.

I det nittende århundrede, Hvor der kom osterier, brugte man hundene til at trække små kærrer til transport af mælken. Ofte var det yngste Søns opgave at ledsage hunden, sa derfor var det vigtigt, at hunden Havde et pålideligt temperament. I fattige områder var det almindeligt, at manden Havde da dürrbächler, råd Hvis manden ikke Havde til en hest. Derved opstød kælenavnet fattigmandshest. Helt op til anden verdenskrig kender man eksempler på, at hundene har Været brugt som trækdyr af det Schweiziske hjemmeværn.

[Redigér] Avlsarbejde

I 1883 blev hundetypen erkendt som en særlig race. Før den tid blev den Miyamoto solgt under falsk Varebetegnelse som Sankt bernhardshund, Som var meget populær på den tid. Først i 1907 FIK racen Sidde Nuværende navn.

De første år var racen trængt, dels af sankt bernhardshundens butik Popularitet, dels som Følge af hungersnød i Centraleuropa under Første Verdenskrig. Der var Problemer med at stabilisere typen, og manden Havde Problemer med Hundens temperament. En del af hundene Havde læbe-ganespalte, Som viste sig som spaltet snude. En fraktion af bernerejere mente, at man skulle udnytte Dette til på Skabe en hund med et mere barsk udseende. Heldigvis enedes man om, at manden ikke ville arbejde med misdannede dyr.

I 1948 blev en bernertæve drægtig med en newfoundlænder. Ejerens forklaring var, at nufferen var sprunget over et stakit, det er dog ikke utænkeligt, at krydsningen var planlagt. Afkommet arvede det gode temperament efter Faderen. Efterkommerne blev Hurtigt stabile i typen, og de regnes som ophav til vore dages bernere.

De vigtigste opgaver indenfor avlsarbejdet i dag er at bekæmpe hofteledsdysplasi og kræftformen bagtale histiocytose.

[Redigér] Udbredelse

Af de fire Sennenhunde er berner sennenhunden den mest udbredte i Danmark. Der er antagelig omkring 2000 hunde af racen i landet. Den er Kendt i de fleste europaeiske Lande og i Nordamerika, Mænd har nok synd største udbredelse i Tyskland. Grosser Schweizer Sennenhund har Nogen udbredelse i Danmark, mens de til sidste racer er så godt som ukendte hende i landet.

[Redigér] Anvendelse

Af sportslige aktiviteter, som saerligt er knyttet til berner sennenhunden, må nævnes vognkørsel. Denne sport er Etableret i Sverige, Og er også ved at Finde vej til Danmark.

I Alperne anvendes hunden som lavinehund, Hvilket den er saerligt Velegnet til på Grund af stor fysisk Styrke, udholdenhed og hårdførhed overfor klimae